Ion Creangă: liv og litterært virke
En fortæller fra det rumænske bondesamfund
Ion Creangă og H. C. Andersen er begge blevet kendt som betydningsfulde fortællere, men deres litterære udtryk er meget forskellige. Hvor Andersen ofte forbindes med en følsom og eftertænksom tone, kan Creangăs historier være rå og dramatiske. Hans fortællinger tager ofte udgangspunkt i bønder og almindelige mennesker, der lever under barske vilkår. Samtidig rummer de plads til håb, eventyr og en uventet lykkelig vending.
Creangă blev født i 1837 i landsbyen Humulești i det nordlige Rumænien, omkring 30 kilometer nord for Piatra Neamț. Hans far arbejdede som skomager, mens hans mor tog sig af familien og de mange børn. Han voksede op med otte yngre søskende, og livet i hjemmet har været præget af de praktiske forpligtelser, der fulgte med en stor familie.
Uddannelse, arbejde og familieliv
I 1854 blev Creangă sendt på præsteskole. Fire år senere døde hans far, og ansvaret for familien faldt dermed i høj grad på ham. Han indgik et fornuftsægteskab med Ileana, der var datter af en præst, og begyndte samme år at arbejde som degn.
I 1865 afsluttede han sin læreruddannelse med et godt resultat. Han var da gift og havde fået sønnen Constantin. Samme år mistede han sin mor, som døde af epilepsi; også Creangă selv var ramt af sygdommen. Fra dette tidspunkt arbejdede han som lærer ved forskellige skoler i Iași og skrev desuden flere lærebøger.
Efter flere år med et ulykkeligt ægteskab fik han i 1873 tilladelse fra de kirkelige myndigheder til at blive skilt. Han fik ansvaret for sønnen og flyttede til Ticău, et område i udkanten af Iași. Her boede han sammen med Constantin og sin nye partner, Tinca Vartic.
Venskab, forfatterskab og de sidste år
I 1875 mødte Creangă digteren Mihai Eminescu. De blev nære venner, og Eminescu opmuntrede ham til at tro på sit talent for at fortælle historier. Deres forhold er blevet husket som et særligt møde i rumænsk litteratur: Den unge, anerkendte poet og den ældre lærer med landlig baggrund fandt et fællesskab gennem litteraturen.
I årene fra 1883 og frem til 1889 blev Creangăs epilepsi alvorlig, og hans litterære produktion blev begrænset. Eminescu døde i Bukarest den 15. juni 1889. Kort tid efter tog hans veninde Veronica Micle sit eget liv ved et kloster i Văratec, ikke langt fra Creangăs fødeegn.
Creangă døde senere samme år i sit hjem i Iași. Han gik bort nytårsaften efter at have deltaget i festlighederne. Hans fortællinger og skildringer af almindelige menneskers liv har siden bevaret en tydelig plads i rumænsk litteratur.